Menu

Om mig
Dit liv som eventyr
Livets playmaker.
Kunstterapi som leg
Kald din indre healer
Mand og kvinde leger.
Et indre par i terapi.
Misbrug/livskunst
Indre vise kvinde.
Inspirerende spil
Eventyrkort
Kunstterapi på film
Min magiske kælder
Kreativt refugium.
Hvor og hvor meget?
Prøv det billigt!
Workshop i maj
Kontakt mig
Gæstebog
links

Om mig

Lisbeth Gudmand-Høyer

Ligesom du er jeg fantastisk. Jeg er stjernestøv og jeg gør noget for,  at universet ikke glemmer det, og især noget for, at jeg ikke glemmer det selv.

Det sidste kan være vældigt krævende, og så er det godt, at jeg er en braveheart. Som braveheart kæmper jeg med åbent hjerte, og når kampen går som en leg, så er det bedst

Vi blev født kæmpende. Kampen er et grundlæggende element i den menneskelige tilværelse. Ikke kampen mod andre, men kampen for at komme til verden og blive til. Den proces fortsætter gennem hele vores tilværelse og er grundlæggende skabende i sin proces. Vi skaber os selv på ny - hver eneste minut, time, dag og år.

Den proces opleves bedst, når vores kamp tager form som en en leg med os selv, vores vilkår og de mennesker, vi er heldige at møde på vores livs rejse.

Så er det, at vi kalder på vores indre healer, skaber os selv på ny, imens vi skaber noget nyt. Det er sådan, vi skaber vores liv i eventyrets form. Det er det, der er den sande forvandlingskunst.

Lærer, kunstterapeut og medlem af Foreningen af Kunstterapeuter: tilbyder en tryg base for udvikling af personlig kreativitet.

Hvordan kan du forvandle dit liv hos mig:

Jeg tilbyder dig forløb for personlig udvikling og forvandling, først og fremmest via kunstterapi, eller som jeg efterhånden kan lide at beskrive det: identitetsskabende kunstleg.

Jeg inviterer dine erfaringer, oplevelser og drømme ind i forvandlingskammeret, og sammen får vi dem til at lege sammen på mangeartede måder.

Eventyrfortælling, dramatiseringer, aktiv imagination, eksperimenter med lyd og tone, og guidede meditationer indgår i processen.

Gennem dialog og fælles refleksion bliver alt dette vævet sammen, og du skaber en ny version af dit livs eventyr, som kan åbne nye løsninger og lykkelige begyndelser for dit liv nu og fremover.

Som noget nyt har jeg opfundet et kortspil, "Skab dit liv i eventyrets form", som jeg inddrager i kunstterapeutiske forløb, og som jeg også tilbyder som enkeltstående oplæg. Disse kort inspirerer til dybtgående refleksion og forvandling af vante livsmønstre.

 

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]