Ideen var, at legen skulle foregå henover to måneder, således at kunstneren vendte tilbage til sine skulpturer flere gange hen over disse måneder, hvergang så nærmere på dem og derefter ændrede dem i forhold til den indre følelse og de indre tanker, der jo også forandrede sig i takt med parterapien.
Efter hver ændring af figurerne, gik kunstneren så igen ind i rollen som parterapeut og forestod en session med de to parter.
Sessionerne foregik på den måde, at kunstneren "som terapeut" stillede spørgsmål til manden og kvinden, med det formål at få dem til at kommunikere bedre og mere med hinanden. Igennem sessionerne havde den legende også rollen som henholdsvis indre mand og indre kvinde, og svarede for begge.
Sessionerne blev nedskrevet undervejs, således at kunstneren både undervejs og bagefter havde mulighed for at reflektere over processen.
Og som enhver sikkert kan se, skete der en stor og positiv forvandling med den indre mand og kvinde gennem den legende proces.
Og hvad der er meget vigtigt. Kunstneren havde det sjovt gennem hele processen.
Der er flere billeder fra processen herunder. Klik på dem og se dem i større udgave. |